Tiderne skifter

Så gik der knap ti år. Tiden er fløjet afsted - og det er mine undulater også. Jeg har nu fem undulater i alderen to til otte år. De bor i min stue i en lille stuevoliere med fri adgang til stuen. Flokken tæller Trille på otte år, Jolin på seks år, Reinhardt på to år samt de senest ankomne; Severin og Tomine, som begge er to år gamle.

Leg på den hjemmelavede legeplads

Smil til fotografen

Severin nyder udsigten

Tomine flader ud

Hip hurra for Holly

I går fyldte Holly tre år. Traditionen tro blev hun vækket med fødselsdagssang - og fjerkammeraterne pippede lystigt med. "Pipmor" havde lidt dårlig samvittighed, for fødselaren skulle til dyrlægen senere på dagen. Jeg var nok den der var mest nervøs, selvom jeg vidste, det var en rigtig dygtig fuglekyndig dyrlæge vi skulle ud til. Der var lang transporttid, men vi blev gudskelov kørt hele vejen af en sød veninde.

Holly tog det rigtig flot, også da dyrlægen "gastroskoperede" hende med en lang kronål, hvorefter prøven blev analyseret mens vi ventede. Heldigvis var det ikke noget smitsomt eller farligt, så turen hjem var lidt sjovere. Holly sad så fint og smånappede mig i min finger, mens trafikken sneglede sig frem i myldretiden. Trygt hjemme igen kunne vi holde en stille fødselsdag med en træt, men glad Holly.

Efterår

Flokken er taget på træk, i overført betydning. Jeg har stadig mange overvejelser i forhold til mit fuglehold, som er blevet reduceret af forskellige årsager i løbet af året. Som det ser ud i øjeblikket, er mit opdræt af unger slut, og de voksne undulater jeg har, får lov til at nyde deres otium inde i mit fugleværelse. De fleste er etablerede par, men er også venner på kryds og tværs. Lige nu er der kamp om Alfahan-stillingen. Det er fordi mindstemanden Måns er blevet voksen og fuld af hormoner. Den eneste ledige hun i flokken, er Merle. Men hun har ikke rigtig fået smag for drenge (endnu).

Han længe leve - hurra hurra hurra

I dag fyldte min egen lille Foldgast ni år. Han blev vækket med fødselsdagssang på behørig vis og fik sin gave her til aften. Som ventet, blev han mest glad for pynten - en dusk persille.

Time out

Der er time out i mit opdræt, ja sågar i mit fuglehold i sin helhed. Jeg er atter besværet af det fuglestøv som fuglene afgiver, og der er ingen tvivl om at det ville være sundest for mig at finde nye hjem til mine fugle. Men så nemt er det ikke, for det er jo mine små børn, og jeg elsker hver og en af mine fugle.

Så indtil videre er der ynglestop på ubestemt tid, selvom det har været noget der har bragt stor glæde herhjemme, og noget der er svært at undvære og at have at se frem til. Der er ikke noget mere livsbekræftende end at sætte et forelsket par sammen og følge deres æg fra klæk til flyvefærdige unger, som man næsten ikke nænner at finde nye hjem til, fordi de alle er smukke og unikke.

Heldigvis er det snart forår, og der kan komme mere frisk luft ind i fugleværelset, hvilket kan være med til at mindste mine allergiske reaktioner. Og så tager jeg den derfra.

Flyvefærdige unger

Så er alle tre unger kommet ud af kassen og er på vingerne. Far er nu alene om at made de små, da Mor blev for ivrig efter at komme i gang med at få ungerne ud, så hun kunne komme i gang med et nyt kuld. Jeg vil ikke have, at hun skal have flere unger i denne omgang. Hun lagde mange ubefrugtede æg, hvilket tærer på hendes kalkdepoter, så nu skal hun bare nyde livet med flokken og få indhentet noget af kalktabet. Hun hygger sig dog stadig med Far, når de alle er ude at flyve, men det sker der heller ikke noget ved, så længe de ikke har en redekasse.

Ungerne er hanner alle tre. Det var varieteten dobbeltfaktor spangle der forvirrede mig med hensyn til øjenfarven. Ungerne er således ikke isabel. Den mindste af ungerne er australskbroget, udover dobbeltfaktor spangle, kan jeg se. Men det skriver man ikke, når man betegner hans varietet. Den hedder blot dobbeltfaktor spangle gul. Den midterste er også dobbeltfaktor spangle gul. Måns (ældstemand) er australskbroget spangle viol kobolt. I dag er han blevet tilføjet på min liste over undulater, og er således officielt min nu. Han fyldte 42 dage i torsdags, men bor dog stadig i yngleburet med Far og brødrene. De hygger sig nemlig rigtig godt sammen, og Måns hjælper også sine brødre med at lære at spise.

På søndag er den første gule klar til at flytte hjemmefra, og to dage efter er den anden gule klar. Denne uge bliver brugt primært i min stue, hvor jeg lærer de små at gå på finger mv. De vil også stadig putte i min hånd alle tre, så det nyder jeg bare, så længe det varer. Der er flere billeder her: http://redekassen.blogspot.dk/p/kraka-og-kompis-unger.html

Følg med under Kraka og Kompis´unger

Alt er vel i Redekassen. Jeg opdaterer jævnligt i tråden Kraka og Kompis´ unger:  http://redekassen.blogspot.dk/p/kraka-og-kompis-unger.html