Velkommen til bloggen om min lille undulatflok. Jeg har fem voksne undulater, som bor i en stuevoliere med adgang til at flyve frit i min stue hele dagen. Jeg har tidligere opdrættet undulater, og har nu for første gang i otte år sat et par i ynglebur. Der er kommet fire unger, som man kan følge her på bloggen
torsdag den 20. november 2014
Følg med under Kraka og Kompis´unger
mandag den 10. november 2014
Lillesøster er kommet til verden
I går aftes fik det hidtidige enebarn en lillesøster. Det ligner nemlig en lille isabel, og så kan det kun være en hun. Jeg tog den store unge med inde i stuen for første gang, så mor lige kunne få tid til den nyklækkede baby. Da jeg lagde ungen tilbage i kassen igen efter en halv times tid havde mor givet den lille mad. Jeg puttede alle fuglene tidligt, så især dem i kassen kunne få en god lang nattesøvn uden for meget trampen. Størrelsesforskellen på den store og den lille er enorm.
Store"bror" og Lillesøster
Natten forløb heldigvis planmæssigt og den lille klarede sin første nat. Nu er den snart et døgn gammel og vil allerede have fordoblet sin størrelse siden i går, hvilket styrker oddsene for at det kommer til at gå godt. I morgen aften skal det sidste æg klække, og der er allerede små hakker i. Det vil være rigtig godt hvis den unge også kommer fint ud af sin skal.
Mor varmer den lille under sig og den store må nøjes med yderpladsen
Jeg opretter nu en særskilt tråd for dette kuld, kaldet Kraka og Kompis´ unger, hvor jeg vil opdatere jævnligt. Følg med her: http://redekassen.blogspot.dk/p/kraka-og-kompis-unger.html
tirsdag den 4. november 2014
Mit lille enebarn
Kraka og Kompis er i ynglebur. Det er ikke gået planmæssigt, men nu ser det ud til at gå godt. Der blev lagt en del ubefrugtede æg og jeg overvejede at tage kassen ned. Men pludselig var der et enkelt med liv i, så jeg valgte at lade dem fortsætte. Der kom endnu en stribe ubefrugtede æg, men afslutningsvis var der yderligere to befrugtede. Så i alt tre æg der ikke var blanke.
Den første unge klækkede torsdag den 30. oktober og er nu fem dage gammel. Mor-Kraka passer sin lille baby og de to æg fint. Far-Kompis var en del i kassen de første dage, hvilket gav noget uro. Jeg har derfor været ekstra opmærksom på hvordan det gik og om Kraka kunne holde ham tilstrækkeligt væk fra ungen, så han ikke kom til at skade den i sin iver. Jeg var også nervøs for om forældrene ville tabe interessen når der kun var én unge.
Det næste æg skal først klække på søndag/mandag, så der bliver mange dage mellem første og anden unge. Sidste æg skal så klække to dage senere. Jeg håber ikke at den første unge kommer til at trampe på sine små søskende de første dage hvor størrelsesforskellen vil være meget stor. Men hvis bare den mellemste unge klækker og det forløber godt, er der langt bedre kår for den mindste. De to små vil kunne støtte sig op ad hinanden. Jeg har også lagt narreæg ind i kassen, dels for at fastholde Kraka men også for de kommende ungers skyld.

Øver sig i at sidde på ét ben
Venter på søskende
Far og Mor
Abonner på:
Opslag (Atom)