Nederst fra venstre: Isak, Merle, Ragna
Velkommen til bloggen om min lille undulatflok. Jeg har fem voksne undulater, som bor i en stuevoliere med adgang til at flyve frit i min stue hele dagen. Jeg har tidligere opdrættet undulater, og har nu for første gang i otte år sat et par i ynglebur. Der er kommet fire unger, som man kan følge her på bloggen
tirsdag den 28. januar 2014
Slut med unger i denne omgang
Så har de fire unger jeg ikke selv har beholdt fået nye dejlige hjem. Det har været lidt vemodigt at sige farvel til dem, men heldigvis valgte jeg at beholde hele tre unger. De tre følger hinanden når de er ude, og især de to hunner er glade for hinanden. Mor giver stadig ungerne omsorg efter de er kommet over i volieren, så alt er fryd og gammen. Far prøver fortsat at opvarte mor, og hun tillader det - på behørig afstand naturligvis. De tre unger har fået navnene Ragna, Merle og Isak. Ragna er den mest rebelske af dem, Merle er mild og kærlig og Isak er en charmetrold. Det er de nu alle tre. Meget opsøgende og håndtamme.
torsdag den 2. januar 2014
Foldgast hilser på den ældste unge
Det går godt med alle ungerne. Jeg er ved at overveje hvilke to hunner jeg skal beholde til min flok. Indtil videre har Foldgast i hvert fald godkendt unge nummer 1. Det er også en rigtig sød fugl som jeg allerede har tabt mit hjerte til. Jeg får som altid taget en masse billeder af ungerne. Kig med her: http://redekassen.blogspot.dk/p/kraka-og-ottos-unger_5.html
Abonner på:
Opslag (Atom)