Den lille unge havde klækket ægget på langs i stedet for på tværs, og kunne ikke komme ud. Det er altid meget risikabelt at bryde ind i en klækning, da ungen skal nå at suge det sidste af blommesækken op og dens navle skal nå at hele. Kommer den for tidligt ud af skallen kan den ikke overleve. Ungen virkede imidlertid livløs og kold og jeg besluttede at hjælpe den ud. Jeg gav den varme og en smule væske, og med bævende hjerte lagde jeg ungen ned til sin mor og afventede tiggelyde så mor kunne made den. Heldigvis gik der under fem minutter, og så havde ungen fået mad. Pyha! Jeg tog atter ungen op og vaskede den, da dens ene vinge sad fast oppe på hovedet på grund af størknet "fosterfedt". Den var også godt smurt ind i savsmuld fra kassen. Nu ligger den fint og putter med sine søskende.
